
Hos AM Tooling i Odense kigger vi konstant fremad for at udvikle vores produktionsfaciliteter, så de er optimeret, giver mindre spild og er mere automatiseret. Én ting holder vi dog altid fast i: Vores høje faglighed.
Vi har netop indkøbt to nye bearbejdningscentre fra Mazak, der begge leveres med Mazaks PALLETECH-pallesystem. Det automatiserer håndtering af paletter med emner samt opspænding ind og ud af maskinerne. Systemet reducerer spildtid, udnytter maskinerne og klarer opspænding bedre. Derudover bliver det muligt at køre produktionen ubemandet i længere perioder, dag og nat.


To nye bearbejdningscentre til Odense
Den nye VORTEX e-1600V/10 er et 5-akset simultan bearbejdningscenter med en robust dual-column-konstruktion. Maskinen leveres med Mazak PALLETECH pallesystem og 6 paletter, og vi forventer levering om ca. 12 måneder.
VORTEX i-800V/8 kobles til Mazak PALLETECH-systemet med hele 18 paletter, hvilket giver markant mere kapacitet til lange, ubemandede produktionskørsler. Denne maskine har en forventet leveringstid på ca. 9 måneder.
Mere kapacitet til vores kunder
Om investeringen siger produktionsdirektør Carsten Laursen: “Med disse to maskiner tager vi endnu et vigtigt skridt i vores automatiseringsrejse. De giver os mere kapacitet og fleksibilitet, så vi fortsat kan levere høj kvalitet og korte leveringstider til vores kunder.”